Vi kender alle strofen fra H.C. Andersens "Jylland mellem Tvende Have" om "...Briten flyver over hav, gæster her prins Hamlets grav". Dét fandt han på lige her ved Rammedige!
At det faktisk er en af disse høje (graven) og dette sted og en lokal Hamlet, H.C. Andersen sigter til, bygger på hans dagbogsnotat fra 22. juli 1859, hvor han rejste rundt i Vestjylland (og inspireredes til sangen):
"...Rammedige i Rammesogn, det er et Slags Dannevirke af en halv Miils Længde, her er en uendelig Mængde Kjæmpehøie, og Sagnet mælder at her leverede Prinds Hamlet et slag, her skal han ligge jordet."Sagnet vil vide (jf. August F. Schmidt: Forvolde i Jylland, Jyske Samlinger, bind 4, 4. række 1924), at englændere skal være gået i land og angrebet forsvarerne bag Rammedige. Forsvarerne kastede op hele natten - de kastede diget op , altså - på en eneste nat :-)
Englænderne vandt imidlertid, trods diget, det første slag, men prins Angl - Hamlet - Amled - Ainlet - Amlund - eller, hvad det nu var, han hed (kær prins har mange navne, red.), faldt og blev begravet i "Den Engelske Prinses Høj". Der er lidt forvirring her; om Hamlet var engelsk eller dansk, som vi ellers antager. Tabene var store på begge sider, som man kan forstå af de vist oprindelig 60 høje i området foran og bag diget.
Slaget fortsatte med et nyt engelsk angreb, hvor danskerne, takket være forstærkninger, vandt og kastede englænderne tilbage i havet, hvor de kom fra! Det vil sige, de der overlevede, vel at mærke, for efter sagnet skulle de fleste være blevet dræbt og ligge begravet på slagmarken.Sagnet placerer slagmarken, rundt om det, vi idag stadig kalder Anglands Høj inde i Klosterheden Plantage (de tilsyneladende forhøjninger/enkeltgrave i dette område er dog vist naturligt groede mosefauna).
Sagnet - eller sagnene - er nu ikke rigtige - desværre. Det er jo ellers en voldsomt god historie om nationalt sammenhold, men volden vidner nu nok nærmest om det modsatte; om indre strid. Den vender nemlig mod øst - indad!
Kernen i historierne er måske nok en legendarisk småkonges navn og det faktum, at der har været krig mellem forskellige jyske stammer, hvor Rammedige, der jo kan ses og føles den dag i dag, har holdt fortællingen i live i folket som overlevering indtil nu.
 |
| Rammedige med fredningssten, voldgrav og dige set mod syd - ca. 400 m ses tydeligt af de oprindeligt ca. 2.500 m |
Begge bygningsværker præcis her skyldes nemlig en oldtidsvej fra Vesterhavet eller nogle af de indvande langs kysten (her var Ferring Sø og Ringkjøbing Fjord m.v. den gang direkte forbundne og sejlbare indvande). Der var nok sejlbart herfra på indvande helt til og med Limfjorden - og det var en meget vigtig transport og trafikvej. Måske lå her en stor oldtidshavn? I hvert fald noget meget vigtigt med alle disse oldtidsanlæg - ikke mindst diget. Vi ved også, at vejen gik her lige fra bronzealderen og til og med jernalderen - igennem et partusinde år og sikkert op i "vor tidsregning" - ja, måske er resterne af vejen den nutidige Pugholmvej?
Diget ligger på tværs af og kontrollerer vejen.Vejen derfra fra havet og mod øst kan via høje følges langt ind i landet med sit bånd af oldtidshøje på langs ad oldtidsvejen. Højene ses langt øst for Holstebro den dag i dag.
Sagnet kan heller ikke være rigtigt for, som nævnt, voldgraven ligger øst for selve diget, som det ses på fotografiet - den gale vej i forhold til sagnet - forsvarerne har været på den vestre side - havsiden - af diget. Diget er på en del af strækningen på vel oprindeligt 2,5 kilometer sogneskel mellem Ramme og Dybe sogne. De 2 navne hentyder vist til vådområder - henholdsvis eng og dynd og mellem sådanne strakte diget sig tilsyneladende; så området vestfor, var helt garderet.
Diget var en kontrol af færdslen ad oldtidsvejen til havet. Man kunne komme derhen, mod betaling - altså har vi at gøre med en gammel version af den nys planlagte betalingsring om hovedstanden. Her kom vestjyderne altså (også) først! Det vidner lidt om, hvordan centre har flyttet sig i tidens løb (Bemærk at tid tæt på går, medens tid langt fra løber og karakteriseres med "tidens løb" - men det var en sidebemærkning).
 |
| Rekonstruktionen af Rammedige set fra syd |
I oktober i fjor blev en rekonstruktion på ca. 30 meter Rammedige genopført takket være penge fra A.P. Møller-fonden. Et lokalt "Dannevirke" er det - som H.C. Andersen skrev og karakteriserede det i 1859. En betalingsring om de vigtige indre vestjyske vandveje i oldtiden - og muligvis helt op til vikingetiden, hvor kysten sandede op, og lukkede sig med indvandene afskåret fra datiden motorvej; Søen.
Man måtte hellere betale, fremfor at træde i sylespidse pigge i graven ("Cæsars Liljer" kaldet, red.), som Holstebro Museum har fundet ved en udgravning i begyndelsen af "nullerne" (Se artikel af Lis Helles Olesen i Holstebro Museums Årsskrift 2003) og risikere beskydning og ikke mindst bøvlet med at kravle de 4-5 meter op fra graven ad voldsiden til palisaden og over den og ind til dens forsvarere.
Ideen kan vel kopieres til den Københavnske trængselsring - måske dog med anvendelse af moderne sømmåtter frem for "Liljerne".
Sæt GPS' en på Bøvlingvej 93, 7620 Lemvig og se selv det imponerende værk og det ekstraordinært flotte landskab - og gæst selv her prins Hamlets grav (en af dem!).
Man skal IKKE længere betale for at passere Pugholmvej, så man kan ligeså godt, ja man bør fortsætte turen til havet og Bovbjerg!!!
Hvornår denne, i Danmark særdeles sjældne, afgiftlettelse trådte i kraft, må alene guderne vide - altså asaguderne, for det var i deres tid, og i mellemtiden har vi som bekendt fået ny gud...
Det eneste jeg tør konkludere er på baggrund af betalingsringene, at det må have været ligeså vigtigt for oldtidsfolkene at kommet til Vesterhavet ved Bovbjerg, som det er for nutidsfolkene at komme til København...!
Sjov tvist i HC's sang, det der med briten, der flyver over hav til prins Hamlets grav; han døde for britiske invasionsstyrker, der kom sejlende over hav! Og hvordan i himlens navn, friste man til at spørge, kunne HC forudse flyvemaskinen?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar